Contemporary, Floorwork og Partnering- Tricks og fri bevægelse
Contemporary dans udspringer fra ballet og moderne dans og er udforskningen af kroppens fulde bevægelsespotentiale. Herunder også arbejdet med floorwork, som er bevægelser udført på gulv, samt partnering, der dækker over at bevæge sig sammen med og i kontakt med andre. Vi arbejder med kortere fraser og fri bevægelse, med fokus på at lytte til vores egne impulser og mærke hinanden.
Denne udforskning er for nogle uvant og vi vil gradvist skabe en tillid til at bevæge os tæt på gulvet, være på hænderne, i luften og med hinanden. Her er det vigtigt at vi har et trygt rum med hinanden og grænsesætning er derfor helt okay - alle skal kunne være med, med ro i maven. Hvis du har lyst til at udfordre din fysiske kunnen der hvor du er, mærke en forbindelse mellem dig og dine meddansere, samt lytte til din egen energi, vil jeg se frem til at dele torsdag aften med dig.